Moms og valuta ved køb af sikkerhedsydelser i udlandet: omvendt betalingspligt forklaret

Køber en dansk momsregistreret virksomhed en sikkerhedsydelse – fx MDR, SOC som service eller en penetrationstest – hos en leverandør, der ikke er etableret i Danmark, sender leverandøren normalt en faktura uden dansk moms, og køberen beregner selv 25 % dansk moms (omvendt betalingspligt efter momsloven § 46, stk. 1, nr. 3). Momsen indberettes som købsmoms og kan normalt trækkes fra igen som indgående moms, hvis virksomheden har fuld fradragsret – så nettoudgiften er den samme. Er prisen i euro eller dollar, bør budgettet have en valutabuffer, og kontrakten bør sige, hvilken valuta der faktureres i.

Guiden hører under prisoverblikket. Indholdet er generel information; ved tvivl så kontakt Skattestyrelsen eller jeres revisor.

Dansk leverandør: almindelig moms

Køber I hos en dansk leverandør, lægger de 25 % moms på fakturaen. Har virksomheden fuld fradragsret, trækkes momsen fra som indgående moms. Den reelle udgift er beløbet ekskl. moms.

Illustrativt: Månedspris 15.000 kr. ekskl. moms. Moms 3.750 kr. Faktura 18.750 kr. Med fuldt fradrag er udgiften 15.000 kr. – men likviditeten skal kunne bære de 18.750 kr. indtil momsafregningen.

Udenlandsk leverandør: omvendt betalingspligt

Momsloven § 46, stk. 1, nr. 3 lægger betalingspligten på den danske køber, når en ydelse købes hos en leverandør, der ikke er etableret i Danmark, og køberen er en afgiftspligtig person (eller en momsregistreret juridisk person). Det betyder i praksis:

1. Leverandøren fakturerer uden dansk moms. Fakturaen bør angive "Reverse charge" og begge parters momsnumre.
2. I beregner 25 % dansk moms af beløbet.
3. I angiver momsen som købsmoms af ydelseskøb i udlandet. For køb fra EU-lande indberettes værdien også i rubrik A – ydelser.
4. Har I fuld fradragsret, trækker I samme beløb fra som indgående moms. Nettovirkningen er 0 kr.

Virksomheder uden momsregistrering: Efter momsloven § 50 b skal en virksomhed, der ikke er momsregistreret, lade sig registrere, når den bliver betalingspligtig efter § 46, stk. 1, nr. 3. Det gælder fx lønsumspligtige virksomheder. De kan normalt ikke trække momsen fra, så for dem bliver den udenlandske ydelse reelt 25 % dyrere. Tjek reglerne hos Skattestyrelsen.

Delvis fradragsret

Har virksomheden både momspligtige og momsfrie aktiviteter (fx visse finansielle eller sundhedsydelser), kan der kun trækkes en del af momsen fra. Illustrativt: Sikkerhedsydelse 200.000 kr. om året, moms 50.000 kr., fradragsprocent 60 %. Fradrag 30.000 kr. Den reelle udgift bliver 200.000 + 20.000 = 220.000 kr. Det skal med i sammenligningen.

Valuta: hvor stor buffer?

Danmark fører fastkurspolitik over for euro, så udsvingene mellem euro og kroner er normalt små. Prisen kan stadig ændre sig lidt, og nogle leverandører fakturerer i dollar, hvor udsvingene kan være større.

Regneeksempel (illustrativt): SOC-ydelse til 15.000 euro om året. Omregnet ved en kurs på 7,46: 15.000 × 7,46 = 111.900 kr. Med 5 % buffer, fx fordi leverandøren forbeholder sig at skifte til dollarpriser: 111.900 × 1,05 = 117.495 kr.

Brug prisstignings- og momsberegneren med metoden "add": beløb 111.900, procent 5 → ny pris 117.495 kr.

Prisstigning, valuta og moms i ét regnestykke

Illustrativt eksempel. Nuværende pris 12.000 euro om året. Leverandøren varsler 6 % stigning, og I tilføjer 10 enheder à 150 euro om året.

1. Prisstigning: 12.000 × 6 % = 720 euro. Ekstra enheder: 10 × 150 = 1.500 euro. Ny pris: 12.000 + 720 + 1.500 = 14.220 euro.
2. Omregning: 14.220 × 7,46 = 106.081 kr. (afrundet).
3. Valutabuffer 2 %: 106.081 × 1,02 = 108.203 kr.
4. Moms ved omvendt betalingspligt: 108.203 × 25 % = 27.051 kr. – som angives og trækkes fra igen ved fuld fradragsret.

Køres trinene i beregneren, så gør det et ad gangen og brug resultatet som nyt beløb.

Det skal stå i kontrakten

• Hvilken valuta der faktureres i, og om leverandøren kan ændre den.
• Hvilket selskab der leverer og fakturerer (dansk datterselskab eller udenlandsk moderselskab) – det afgør, om der er dansk moms på fakturaen.
• Hvordan prisregulering beregnes (fast procent, indeks eller frit varsel). Se SLA og kontraktspørgsmål.
• Om bankgebyrer og kursomkostninger betales af jer.

Typiske fejl ved moms på udenlandske køb

• Momsen glemmes: Fakturaen er uden moms, og ingen angiver købsmomsen. Det kan give efterregning, selv om nettoeffekten ville have været nul.
• Forkert rubrik: Køb fra EU-lande skal også med i rubrik A – ydelser.
• Dansk moms på en udenlandsk faktura: Har leverandøren lagt dansk moms på uden at være registreret i Danmark, så bed om en korrigeret faktura.
• Delvis fradrag overset: Virksomheder med momsfrie aktiviteter regner med fuldt fradrag.
• Kurs: Brug en dokumenteret kurs ved omregning, og vær konsekvent.

Ofte stillede spørgsmål

Leverandøren har et kontor i Danmark – er det så dansk moms?

Det afhænger af, hvilket selskab der leverer og fakturerer, og om leverandøren er etableret i Danmark i momsretlig forstand. Står et dansk selskab på fakturaen med dansk moms, er det almindelig moms. Står et udenlandsk selskab uden moms, er det omvendt betalingspligt. Spørg leverandøren og jeres revisor.

Er der moms på en penetrationstest?

Ja, en pentest er en almindelig momspligtig ydelse. Reglerne om omvendt betalingspligt gælder også her, hvis testeren ikke er etableret i Danmark.

Kan vi trække momsen fra, hvis vi er en forening?

Det afhænger af, om foreningen er momsregistreret og har momspligtige aktiviteter. Spørg Skattestyrelsen.

Kilder

• Retsinformation – momsloven (LBK nr. 209 af 2024 med senere ændringer), §§ 46 og 50 b
• Skattestyrelsen – moms ved køb af ydelser i udlandet og rubrik A
• Danmarks Nationalbank – valutakurser og fastkurspolitik