Regneeksempler, tilbud og valg af leverandør
Valg af sikkerhedsleverandør trin for trin: sådan finder I den bedst egnede MSSP
En metode i syv trin til at vælge den bedst egnede leverandør af administreret sikkerhed – fra risikobillede og kravliste til tilbud, prøveperiode og kontrakt.
Den bedst egnede sikkerhedsleverandør er den, der dækker jeres vigtigste risici, reagerer hurtigt nok, når det gælder, og som I kan betale og forstå – ikke nødvendigvis den største eller den med flest funktioner. Fremgangsmåden er: 1) kortlæg, hvad der skal beskyttes, 2) vælg de ydelser, der dækker de største risici, 3) skriv en kravliste, 4) indhent 2–4 tilbud på samme grundlag, 5) stil de svære spørgsmål om respons og dækning, 6) regn de samlede omkostninger over aftalens løbetid, og 7) forhandl kontrakten med SLA, data og exit. Denne guide fører jer gennem trinene og linker til regneeksempler og tjeklister.
Vi rangerer eller anbefaler ingen leverandører. Alle beløb er illustrative.
Trin 1: Hvad skal beskyttes?
Lav en enkel liste over jeres vigtigste aktiver og hvad der sker, hvis de rammes:
| Aktiv | Eksempel | Konsekvens ved nedbrud eller læk |
|---|---|---|
| E-mail og identiteter | Microsoft 365, Google Workspace | Svindel, overtagelse af konti, læk |
| Computere og servere | Bærbare, filserver, terminalserver | Kryptering af data (ransomware) |
| Forretningssystemer | ERP, webshop, CRM | Stop for salg og fakturering |
| Produktion og drift | Styringssystemer, kassesystemer | Fysisk stop |
| Data om personer | Kunder, medarbejdere, patienter | Brud på persondatasikkerheden |
Spørg også: Hvor længe kan vi undvære hvert system? Det styrer, hvor hurtig respons I har brug for.
Trin 2: Vælg ydelserne
| Hvis den største risiko er... | Overvej... |
|---|---|
| Ransomware på computere og servere | MDR med døgnrespons – se MDR og SOC |
| Overtagelse af e-mailkonti | Brugerpakke med beskyttelse af e-mail og identitet |
| Mange systemer og krav om logning | SOC som service med SIEM |
| Manglende styring og dokumentation | Ekstern CISO – se ekstern CISO |
| Ukendte huller i webshop eller fjernadgang | Penetrationstest – se pris på penetrationstest |
| At ingen ved, hvad man gør, når det sker | Beredskabsaftale – se beredskabsaftale og retainer |
Trin 3: Skriv en kravliste
Skriv kravene ned, før I taler med sælgere. Skeln mellem skal-krav (fx døgnrespons, dækning af servere, dansk eller EU-baseret behandling af logdata) og kan-krav (fx dansktalende analytikere, månedligt møde). En kravliste med 15–25 punkter er nok for de fleste SMV'er. Se tilbudssammenligning og kravliste.
Trin 4: Indhent tilbud på samme grundlag
Send samme kravliste og samme tal til alle: antal medarbejdere, enheder, servere, cloudkonti, lokationer og logkilder. Bed om, at prisen opgøres pr. komponent, så I kan se, hvad der koster hvad.
Typer af leverandører, der kan være relevante:
- lokale it-partnere, der sælger sikkerhed som del af it-driften,
- specialiserede sikkerhedsvirksomheder med eget SOC,
- internationale MDR-udbydere, der sælger direkte eller via partnere.
Ingen type er bedre i sig selv. Lokale partnere kender ofte jeres miljø; specialister har ofte dybere analysekapacitet. Det afgørende er, hvad der står i aftalen.
Trin 5: De svære spørgsmål
Stil spørgsmålene skriftligt, og læg svarene ved kontrakten:
- Hvad er tiden fra alarm til, at et menneske har vurderet den – kl. 14 en tirsdag og kl. 3 en søndag?
- Hvad må I gøre uden at ringe først?
- Hvilke af vores enheder og konti er ikke dækket?
- Hvor mange timer hændelseshåndtering er inkluderet, og hvad koster resten?
- Hvem hos jer har adgang til vores miljø, og hvor sidder de?
- Hvordan dokumenterer I jeres egen sikkerhed?
Brug tjeklisten til leverandøren som udgangspunkt.
Trin 6: Regn de samlede omkostninger
Læg månedspris, opstartsgebyr, forventede ekstra timer og prisstigning sammen over hele bindingsperioden. Illustrativt:
- Månedspris 14.000 kr. × 36 = 504.000 kr.
- Opstart 20.000 kr.
- Forventede ekstra timer: 10 timer om året × 1.600 kr. × 3 år = 48.000 kr.
- Prisstigning 4 % i år 2 og 3 (af 168.000 kr. årspris): år 2 +6.720 kr., år 3 +13.709 kr. (4 % oven i år 2) = 20.429 kr.
I alt: 504.000 + 20.000 + 48.000 + 20.429 = 592.429 kr. over 3 år ekskl. moms. Se regneeksempler efter virksomhedsstørrelse og overvej sammenligningen i intern løsning eller administreret.
Trin 7: Kontrakten
Gennemgå SLA, rettigheder til at gribe ind, databehandleraftale, prisregulering, bindingsperiode og exit. Se SLA og kontraktspørgsmål. Overvej også, om D-mærket eller en tilskudsordning kan hjælpe med at finansiere rådgivning – se D-mærket og tilskud.
Scorekort til jeres egen vurdering
Giv hvert tilbud point fra 1 til 5 på jeres egne kriterier, og vægt dem efter vigtighed. Eksempel på vægtning: dækning 30 %, respons 30 %, pris 20 %, kontrakt og exit 10 %, dokumentation 10 %. Scorekortet er jeres egen vurdering af tilbud, I har fået – ikke en generel bedømmelse af leverandørerne.
Tidsplan for et valg (eksempel)
| Uge | Aktivitet |
|---|---|
| 1–2 | Risikobillede og aktivliste |
| 3 | Kravliste og prisskema |
| 4–6 | Tilbud fra 2–4 leverandører, afklarende møder |
| 7 | Sammenligning, referencer, evt. pilot |
| 8–9 | Kontraktforhandling, databehandleraftale |
| 10–12 | Udrulning og overlap med eksisterende løsning |
For en SMV er 2–3 måneder fra start til fuld drift realistisk. Starter I tidligt i forhold til en opsigelsesfrist, undgår I at forhandle under tidspres.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor mange tilbud bør vi indhente?
2–4 tilbud er realistisk for en SMV. Flere giver sjældent bedre beslutninger, men mere arbejde.
Skal vi vælge samme leverandør som vores it-partner?
Det kan være praktisk, men overvej, hvem der kontrollerer it-partnerens egen opsætning. Mange bruger en anden leverandør til penetrationstest.
Kan vi prøve ydelsen først?
Nogle tilbyder en prøveperiode eller et afgrænset pilotforløb. Aftal på forhånd, hvad der skal måles – fx antal alarmer og svartider.
Kilder
- SikkerDigital – råd og værktøjer til virksomheder
- Styrelsen for Samfundssikkerhed – vejledninger om cybersikkerhed og NIS2
- Datatilsynet – krav til databehandlere
- D-mærket – mærkningsordning for it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse